Ingen skal stå alene i den digitale verden

Digizense er en uafhængig non-profit forening, der vil støtte digital handlekraft og trivsel hos børn og unge og voksne omkring dem. 

DIGITALE KOMPETENCER FORMES I FÆLLESSKAB

Vi arbejder for at styrke børn og unges mulighed for selv at definere, hvordan teknologien skal gavne dem og deres liv, før teknologien kommer til at definere deres identitet, relationer og fællesskaber. Det gør vi ved at aktivere de voksne omkring dem gennem dialog, viden og undervisning.

Vi arbejder samtidig for, at vi alle uanset alder vender os mod hinanden frem for mod teknologien for at blive klogere på, hvordan vi kontinuerligt kan styrke vores kritiske sans og fælles dialog om teknologiens påvirkning af vores liv og samfund.

For at understøtte den udvikling kuraterer vi viden, idéer og baggrundsmateriale til dialog og undervisning. Samtidig samler vi fagpersoner, børn, unge og forældre til samtalesaloner og seminarer

 

Siden er under forandring med feed backs fra skoler og fagpersoner, der har været igennem pilot-projektet. Vi deler gerne adgang og introduktion, hvis du kontakter os på mail.

Skriv dig op og få besked, når der er nyheder og gratis seminarer

VIDEN OG INSPIRATION

Det behøver ikke være tungt og du behøver ikke være ekspert.

Vi deler nyeste viden og omsætter det til gode refleksioner som kan bruges direkte i hverdagsdialoger på tværs af generationer. 

UNDERVISNINGSMATERIALER

Vi har skabt dynamiske forløb, hvor eleverne får en mulighed for at få sat deres egne erfaringer i spil.

Undervisningsmaterialer til 12 temaer, der har til formål at hjælpe fagpersoner til at støtte børn og unges dialog og digitale modenhed.

FYSISKE SEMINARER

Digizense tilbyder to årlige seminarer/kursusdage, hvor fagpersoner kan blive klædt på om den nyeste viden og metode – om tech og børn og unge, men også AI og tilknytningsøkonomi. 

Unge bruger i stigende grad AI til fortrolige samtaler.

Unge bruger chatbots til flere forskellige formål. Skole, lekter, viden. Ny rapport fra VIVE viser, at de også bruger chatbots som ChatGPT, til samtaler om følelser eller gode råd til deres sociale liv.  

Spørgsmål                             ▾     

Hvem taler man med, når noget er svært?
Hvad gør en samtale tryg?
Hvad får nogle unge til at vælge AI frem for mennesker?

Kilde: VIVE

Børn stoler meget på de svar, de får fra AI

Næsten hvert trejde barn mellem 9 og 14 år tror på de svar, de får ved hjælp af AI. Deres tillid indeholder ifølge DR dilemmaer, som kan have betydning for at udvikle kritisk forståelse for teknologien. 

Spørgsmål                             ▾     

Hvad er det, der får børn til at tænke, at de svar, de får, er rigtige?
Hvordan kan man være ekstra sikker?
Hvem har ansvaret for, at vi får det rigtige svar?

Kilde: DR 

Mange unge ønsker hjælp

Fire timer og ti minutter. Så meget tid bruger danske 18–35-årige i gennemsnit på deres telefon hver dag. Undersøgelsen fra Connect i samarbejde med DMJX viser et generelt et savn efter fysiske fællesskaber. 

Spørgsmål                               ▾     

Hvornår føles skærmen som et valg, og hvornår er det ubevidst?
Hvordan kan vi støtte hinanden i fællesskabet til at minimere skærmtiden?
Hvad er det, der gør det svært?

Kilde: DMJX